Parson Russell Terrier

Parson russell terrieren stammer fra England.

Denne race blev grundlagt af pastor John "Jack" Russell i Swimbridge, Devon i det sydøstlige England. Hans interesse for avlsarbejde startede i maj 1819, hvor han købte en tæve som lignede de parson vi kender i dag. Formålet med at fremavle denne type hund var dets evner til rævejagte. Jagthunden skulle være hurtig og udholdende. John Russell blev kendt over hele England for sin terriertype.   Der er to forskellige typer af "Russell Terrieren". Jack Russell terrieren er mere lav benet og har en dybere krop. Nogle kalder den "regtangulær" bygget. Parson Russell terrieren er lang benet og mere atletisk bygget. Nogle foretrækker at kalde den mere "kvadratisk" bygget.

Skønt lille og let og med dens fysiske udfoldningsmuligheder begrænset, vil man opdage at der inden i en PJRT findes en formidabel hund. Det siges også at Parson Jack Russell terrieren er en "stor" hund i "lille" format. Racen huser forkærlighed til rutiner. Den deraf følgende pligt til altid at se til, at disse efterfølges, gør parson-terrieren til en hund der stortrives med at have et arbejde. Den elsker at tilbringe dagene med mor på kontoret eller med far i lastbilen, og den lær sig hurtigt hvad "jobbet" kræver af korrekt opførsel. Det kan være svært at motionere en parson træt, men efter en hård dags arbejde sammen med sin ejer slår den sig gerne ned i sofaen om aftenen og nyder sin velfortjente hvile.

Parson Jack Russell terrieren har en utrolig tilpasningsevne, og i kombination med nysgerrighed og frygtløshed gør det racen både sjov og let at tage med sig i nye miljøer.

Med sin ringe størrelse er den altid let at ha` med, uanset om rejsen foregår med bil, bus eller tog. At den derfor sjældent behøver at blive alene hjemme, er noget den værdsætter højere end noget andet. Ensomme dage hjemme kan være sjæledræbende for en PJRT. Dens livsappetit og sprudlende glæde skal ha` udløb for at komme til sin ret. Forvist til en eremittilværelse kommer en hund af denne kaliber til at udvikle unoder og kan blive en plage for sine omgivelser. 15 til 30 minutters daglig aktiv brug af hovedet, f.eks. i form at lydighedstræning, sporarbejde, jagttræning, agilyti e.l., samt almindeligt socialt samvær med familien er dog fuldt tilstrækkeligt som værn mod udvikling af unoder. Så klarer den også 6-8 timer alene hjemme, mens familien er på arbejde eller i skole.

En parson kan enten være ruhåret eller glathåret. Den ruhårede, som i antal udgør langt størsteparten af alle registrerede, varierer i pelstype fra forholdsvis kort tæt, ru og med begyndende skæg, kaldet broken, til relativt lang ru pels med rigelig skægvækst, kaldet rough. En ruhåret parson skal trimmes 3-4 gange årligt. Hvis man vil udstille sin hund, skal den dog trimmes noget oftere. Vil man slippe for alt besværet med trimning, skal man anskaffe sig en glathåret.

Engelske opdrættere har et valgsprog for racen, "14/14", hvilket betyder at hundens idealvægt er 14 pund (ca.6kg), og idealhøjden er 14 tommer (ca.35cm). I dag forekommer også noget mindre hunde, som fortsat er i god balance og af god type. I avlsarbejdet skal man i første omgang tænke på at fremavle sunde hunde med et godt temperament, under hensyntagen til eksteriøret og i mindre grad tænke på farve og pletternes placering og udbredning, dog således at hunden fremtræder som hvid med pletter, og ikke f.eks. sort med hvide aftegninger.